I Fritz Schur Technical Group er der plads til medarbejdere med mange forskellige indgangsvinkler. Vi lægger meget vægt på, at de mennesker, som udgør vores hold, er mennesker af rette støbning, som forstår at bibeholde den rette fokus. Denne fokus er på vores partnere. At det så samtidigt godt må være sjovt at være en del af Fritz Schur Technical Group, skal ikke være nogen hemmelighed, for glade og veloplagte medarbejdere bidrager til de bedste løsninger for alle.
I Fritz Schur Technical Group fokuseres på hele mennesker. Det vil sige at det ikke kun drejer sig om at få dygtige medarbejdere ind i virksomheden. Det drejer sig også om at passe på den enkelte. Det kan man gøre på mange måder både fysisk og mentalt. Nedenfor er nævnt nogle af de områder, der fokuseres på:
Motion
Gennem en række arrangementer fokuseres der på motion. Arrangementerne spænder fra en gåtur i Ecco Walkathon over at cykle Sjælsø Rundt til deltagelse i DHL-stafetten.
Medarbejderarrangementer
Jævnligt forsøger Fritz Schur Technical Group at tilbyde medarbejderne lidt åndelig, kulturel føde. Det kan være i form af gå-hjem møder med forskellige foredragsholdere, teaterture, et besøg i cirkus eller noget helt andet. Til nogle af disse inviteres familien med.
Sundhed
Et område som Fritz Schur Technical Group sætter i højsædet, er medarbejdernes sundhed. Derfor tilbydes alle medarbejdere bl.a.: frisk frugt hver dag, varierende og sund kost i kantinen, influenzavaccination, tilskud til rygestop, tilskud til skærmbriller samt sundhedsforsikring.
Ligestilling
Til trods for at alle er forskellige, er det vigtigt for Fritz Schur Technical Group, at alle behandles lige. Det betyder, at virksomheden går ind for ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund og religion - både hvad angår karrieremuligheder og lønforhold. Medarbejderne lønnes efter kvalifikationer, ansvar og arbejdsopgavernes karakter.
